Banner

”Jerngruberne ved Næskilen”

Document Actions
Utdrag fra usignert artikkel i Vestlandske Tidende 30/3 1910.

”Herr Redaktør

 

I disse Dage da vore Jernforekomster og gamle nedlagte Jerngruber er blevet saa aktuelle, kunde det kanske interessere Dem at høre lidt om etpar af de største og dybeste som sidste Vinter er blevet pumpet læns, nemlig gamle Aslak og Fortsættelsen til Mørrefjær Grube, Næskilen, Tromøsund.

            (.....)

            Disse er af de bekjendte Næskil Gruber, der leverede den bedste og meste Malm til vore gamle Jernværk. For gamle Jerngruber at være er disse af en ganske anselig Dybde, og vil man af vedføiede Cliche [SE illustrasjon] kunne danne sig en Mening om Dybden ved sammenligning med den indtegnede Arendals Kirke. Det vil heraf sees, at fra Bunden af gamle Mørrefjær og op til Dagaabingen er saa høit, at man maa sætte 4 Kirkehøideer paa hinanden og op til Uhrskiven paa den 4de for at naa op.

            Der blev ialt udpumpet ca. 150000 Tons Vand.

            Der har altid staaet en vis Skræk af disse Gruber og mange er de sagn som fortælles herom; blandt andet fortæller de gamle, at det sidste man arbeidet dernede var der fuldt af giftige Gasarter, saa det hændte at Folkene maatte heises op halvdøde.

            Lænsningen af Gruberne har været forbundet med meget store Vanskeligheder, idet der under hele Arbeidet foregik svære Ras af Stene og løsnede Fjeldstykker som ofte bød paa stor Livsfare, ligesom de gamle Stempler for en stor Del var bortraadnet og mange var helt borte.

            Disse Ras var noget af det værste man havde at kjæmpe med under Pumpningen. Mange svære Stenblokke paa flere Tons Tyngde kunde styrte over 100 meter ned og i Faldet rive med sig Stempler og alt hvad der kom i deres Vei. Virkningen heraf var saa voldsom, at hele Fjeldpartiet skjalv og man frygtede stadig, at hel Sammenstyrtning kunde finde Sted i Lighed med hvad der tidligere havde hændt med gamle Mørrefjær og Ny Aslak.

            Heldigvis foregik Rasene mest i Grubens østre Parti. Faringen og Pumpingen foregik i den vestre Side, hvor man omhyggelig maatte afstemple Nedgangen; da de nedfaldende Stene kom fra saa stor Høide saa hændte det at de skvat helt bort i Faringen og knækket svære Stempler som Fyrstikker.

            Kort før Rasene begyndte kom der en kneppende og hvinende Lyd i Fjelvæggerne. Naar denne Lyd hørtes, maatte man hurtigst se at komme i Skjul i Sidestollerne og den fremkaldte ogsaa en ubeskrivelig Uhygge, da man aldrig kunde vide hvilket Omfang det forestaaende Ras vilde faa. Larmen var rent bedøvende og ofte blæste Lamperne ud af Lufttrykket.

            (....)

            Det er overordentlig interessant at vandre nede i Grubens Gange og Kroge, hvor man ser Verktøiet som Folkene er gaaet lige fra. Man ser saaledes Minebor i Hullene, Trillebør, Malmtønder etc. Oppe i den øvre Stol fandt man Skinnegang med Vogn og har Malmen været transporteret ud denne Vei.

            I den øvre Stol hændte en Dag, da Vandet stod op til denne, at en Ingeniør og en af Folkene med hver sin Lampe gik indover Stollen. Kommen indover et Stykke viser det sig en ny Stol tvers paa den gamle. De begyndte da at gaa indover denne for at se hvor lang den var. Pludselig forsvandt Arbeideren med sin Lampe og viste der sig at være et lodret Hul som ikke kunde sees, da Vandet var bedækket af et rødlig Skum der saa ud som Fjeldet. Ingeniøren slog paa maafaa Haanden ned i det grumsede Vand og fik tag paa Manden, saa han slap med et lidet Bad i ikke aller reeneste Vand.

            Det viste sig siden, at dette Hul stod i Forbindelse med selve Gruben og tjente som en udmerket Ventilator, hvad man bedst merket, naar man kom fra Bunden af Gruben sved og varm og kjendte den forfriskende Luftning som strømmet ned gjennem denne Aabning omtrent midtveis i Gruben.

            Man faa haabe at vore gamle Jerngruber vil komme i Drift igjen nu da den elektriske Malmsmeltning ser ud til at være sin Løsning nær.

            Elektrisk Kraft kan jo skaffes i rigelig Maal fra vore Fosse.

 

                                                *

 

Det er Pusnæs mek. Verksted,  Ingeniør Berthelsen, som har udført Lænspumpingen af disse gamle Gruber – et svært og som det vil forstaaes ikke farefrit Arbeide. Det er imidlertid lykkedes at fuldføre det paa en Maade, som tjener Verkstedet til Ære og forhaabentlig Distriktet tilo Gavn, idet man formentlig kan gaa ud fra, at Driften vil blive gjenoptaget i en nær Fremtid.”


Opprettet av brit
Sist endret 2006-10-05 15:08

AAKS_logo