Slaget ved Københavns red

Kjell-Olav Masdalen, Aust-Agder-Arkivet
Agderposten 5. juni 1998

I Aust-Agder-Arkivets samlinger finnes et brev datert København 1. april 1801 fra doktor Rasmus Frankenau til kjøpmann Jens Thue i Arendal. Brevet, som har form av en dagbok, skildrer slaget på Københavns red.

Rasmus Frankenau ble født 1767 i København. Han tok medisinsk eksamen i 1794 og ble doctor medicinæ i 1797. Året etter ble han utnevnt til landfysikus i Arendal og omegn, hvor han var bosatt fram til 1801. Frankenau var ikke særlig fornøyd med sin praksis i Arendal. I sin søknad om avskjed høsten 1801 anførte han at i løpet av hans tid i Arendal hadde det neppe meldt seg mer enn et halvt snes radesyke (tertiær epidemisk syfilis) for ham og hans kollega Alexander Christian Møller: «Omegnens Beboere søgte saare sjelden Hjelp i indvortes Sygdomme, kun i chirurgiske Tilfælde meldte de sig for at vorde forbundne». Han foreslo derfor at landfysikatet i Arendal ble nedlagt og erstattet av to distriktskirurgikater. Det skjedde to år senere. Frankenau flyttet tilbake til København, der han praktiserte fram til 1810. Han ble da lege ved hospitalet i Slagelse, der han døde i 1814.

Frankenau var først og fremst kjent som populær medisinsk forfatter, vise- og leilighetsdikter. Blant annet finnes det bevart en sørgesang til Bernt Ankers gravferd i 1805. Første verset lyder slik: «Tvillingriget Veedmodsharpen stemmer, Toner lyder om det hele Land, Gravens Muld og tause Mørke giemmer, end en Fædrelandets Mand.» I 1802 utga han en bok med tittelen «Mine Bekiendelser om Qvindekiønnet». Her heter det blant annet: «Fruentimmer ere Fugle, som to til tre Gange daglig skifter Fiære. I Huset ere de Stære, paa Promenadene Paafugle, og under fire Øine, Duer.» Eller hva med denne: «En snu Fruentimmer kan, naar hun vil, væbne enhver Tanke, ethvert Ord, til en Ildflamme, ethvert Blik til en Dolk, enhver Taare til en Trylledrik for os.» Men han sier også: «Fruentimmerne have Hestens Stolthet, Hundens Bidskhet, og Biens Huuslighed og Braad.»

Her skal vi imidlertid konsentrere oss om hans beskrivelse av Slaget på Københavns red. Slik skrev han til sin venn Jens Thue i Arendal:

«Høystærede gode Ven.

Jeg begynder i Dag et Brev til Dem som jeg ikke veed naar det vorder sendt eller om det kommer Dem til hænde. Tidspunktet her er saa kritisk at ieg er overbevist om at De griber med begge Hænder efter det nyt De kan faae. Jeg vil altsaa fra i Dag Onsdag af og till Postens afgang holde en Dag Bog af hvilken De kan see Begivenhederne. Mandagen den 30 Marty Kl. 7 Morgen hørte vi her i København et frygteligt Bulder af heele Lag blandet med Bombekast fra Kronborg kanten.

Da Vinden var en strygende Nordvest formodede vi at det var Den Engelske Flaade der passerede Sundet, hvilket ogsaa riktig forholdt sig saa. Kl. 9 1/2 ophørte Kanonaden og Kl. 10 1/2 talte ieg her fra toldboeden Den Engelske Flaade 47 seylere stærk styrende saa langt over mod Swerrig som mulig hvoraf vi alle sluttede at de vilde gaae igiennem den saakaldede Flinterende paa hin Side Saltholmen ind i Østersøen, paa denne Fart kunde den ikke naas fra vor defension ved noget skud. Men da de alle vare passerede Wheen kastede den anker og lagde sig til Roe omtrent to miile over mod Swerrig. Rygterne om dens skiæbne ved Kronborg vare saare løgnagtige og forskiællige, endelig kom om aftenen Commandantens Rapport, den de vil læse i Øresunds Listen. En privat Mand fra Helsingøer har fortalt mig at Nelson efter at have Placerett 4 bombarderskibe mellem løbet og Fæstningen styrede med sin Divison dristig ind men vel nær Fæstningen saa at Det forreste skib saavelsom Admiralskibet skulle være bleven stykt ramponerede. Der blev altsaa strax fra Admiralskibet Signalliseret de andre at holde længere over mod den Swenske Kyst, hvilket de ogsaa gjorde.

Admiral Parker [Hyde Parker, øverstkommanderende for den engelske angrepsflåten] med sin Division holdt heelt under Swerrige saa at kun meget faa Kugler kunde Ramme ham. Fra Helsingborg skeete ikke et eeneste skud.

Af 300 Bombe som man regner Englænderne have kastet have kun 5 truffet Fæstningen og byen, et talende bevies for at De ere stympere i Bombekastning.

Gaderne skal have været opfyldte med tyk Damp og de tilbageblevne Indbyggeres angst og forvirring har været stor og Dog ere kun to dræbte og 5 saarede.

Fiskene ere af angst over det skrækkelige Bulder i store sværme flygtede op mod Havbreeden saa at kunde tages med Hænderne. Saasnart den Engelske Flaade nærmede sig København kom alt i Allarm Da man formodede de strax vilde andgribe vores defension, men de lagde sig gandske Roeligt langt over mod Swerrig. Den følgende Nat hørte man fra vore skibe en stærk Hamren og larm paa den Engelske Flaade; hvoraf man slutter at de reparerede deres Skade. Et skib kunde ieg selv gjennem Kikkert see at have mistet sit Kahytgallerie. Tirsdag Morgen ventede mand et angreeb da vinden var god for fienden til Østersøen men de bleve liggende og en lille lugger løb mellem os og Dem og lodtede. Endnu i Dag Onsdag Formiddag ligge de stille men giør endeel Signaler. 17 Rostokker skibe ere i gaar fra Østersøen andkomne til Dem med Proviant af alle slags.

Onsdag Eftermiddag. I dette Øyeblik gaar allarm-trommen da Engelskmændene skulde være under seyl og styre ind mod vor defension. Ieg observerede Dem fra et høyt stæd paa Christianshavn, de deelte sig i 3 Divisioner men holdt da de kom vor defension paa skud nær af igien og Nelson gik med 11 skibe forbi defensionen og lagde sig for anker mod aftenen mellem Castrup og Saltholmen. Den midterste treffning lagde sig ud for Castelspynten omtrent 1 1/2 mil udi og Ariergarden under Parker ligger lidet paa denne side Wheen. De lodde nu længer frem mod Dragøes Rende som det synes som de blot for det første har i sinde at gaae ind i Østersøen.

Mand venter i nat et Bombardement mod Nyholm og Christianshavn. Kl. 8 kastede mand fra vore Batterier tre Bomber ud mod Dem for at see om de kunde Række, men de ligge for langt udi. Ieg seer ikke andet end enhver kan gaae roelig til sengs. Amagerne fløtte i Hobetal ind i Byen.

Torsdag Morgen. Engelskmændene have i nat holdt sig aldeles roelige. Kl. 10 1/2 lettede Nelsons Division med store og smaae i alt 37 anker og styrede med en sagte Sydost Vind paa vore defensions skibe. Battaillien begyndte strax. De angrebe kun de 5 og lagde sig 3 om hver. Det Sydligste af defensions skibene Prøvesteenen kaldet ført af Capt. Lassen leed skrækkeligt, han maatte udholde de glatte lag af 16 forskiellige Engelske skibe, alle hans folk bleve bort skudte eller saarede og skibet aldeeles giennembaaret af Kugler. Samme skiebne havde Blokskibet Wagrien ført af Capt. Risbrigh. I blokskibet Dannebrog opkom ild hvorfor det maatte forlades af Besettningen. Det fløi hen paa Eftermiddagen i Luften.

Slaget varede 4 1/2 tiime: De fleste Kanoner vare demolerede paa vore i slaget deeltagende 5 skiibe, de to nordligste blokskibe Mars og Ellephanten kom slet ikke till Aktion, heller ikke Batteriet tre Kroner. Disse kunne endnu tilse Engelskmænderne og efter Dem de svære Landbatterier. Vi have mistet henved 3000 mand af Døde og saarede, men Engelskmændene maaske et ligesaa stort antal. Kl. 3 under slaget sendte Nelson en Parlamentair i Land som mand siger af følgende indhold: De Engelske Brødre hilse de Danske, beundre Deres udviste tapperhed og lader spørge om det nu ikke kunde blive derved og de kunde være hinandens Venskab værdige? Der blev sluttet en stilstand til Tirsdag middag Kl. 12. De engelske skibe som have været i slaget er ilde forskudte i skroget.

Nelsons skib havde 50 Døde og det Rang skib næst efter ham henved 200 ditto, Blodet løb ud af Spygatterne. To engelske skibs Commandeurer og Nelsons adjutant ved Abukir [Egypt 1798] ere faldne. Vi haver mistet af Officerer Døde: Capt. Thura, Capt. Schrødersee, Leut. Møller, Leut. Wædelee og Leut Hauch og et par maaneds Lieutenanter. Saarede Commandeur Fischer [Olfert Fischer, den danske forsvarsstyrkens øverstkommanderende], Capt. Ferdinand Broun, mistet en Haand, Leut. Hoppe, Leut. Hagerup, ubetydeligt Leut. Schmit, Fangne Capt. Ahrenfeldt, Capt. Harbau, Capt. Egede, Leut. Bille og Capt. Brandt. Capt. Lassen er uagtet hans skrækkelige stilling bleven ubeskadiget, han har kun omtrent 40 mand tilovers af 450 og alle kanoner Demolerede paa en nær som han selv affyrede inden han forlod skibet. Under slaget, som min kone stod og saa tillige med mig paa Christiansholms Pynten, hørte man en stedse værende hvislen af de mangfoldige Kugler i Vandet. Mange Bomber bleve udslengte paa Qvintus Batteriet og Holmen uden nogen virkning, ikke en kom til skade ved dem.

Saaledes endtes denne sørgelige Dag og man kan vel vente en lignende inden tingen vorder afgiort. I aften kommer der heele barkasser med Døde og saarede i Land.

Fredag. Der Parlamenteres endnu. Parker ligger med sin division stille ved Wheen, som Engelskmændene have besadt. Nelson var i Eftermiddag i land og spiste paa Kronprindsens Palais. Ieg saa ham ikke.

Man siger efter hans afreyse at der er sluttede en Vaaben stilstand paa nogle ubestemte Dage som skal opsiges 6 tiimer forud, hand truer med Bombardement men ieg troer gierne at Byen kan udholde dette uden synderlig risico, da de engelske Bomber ere slette og kreppere for det meeste i Luften. Englænderne have slæbt de fiire af vore forskudte skibe ud til sig men de kan kun bruge det eene, de andre maae de brænde op da hverken de eller Kanonerne due noget. Alle kyndige mænd og selv Hr. Nelson have sagt at de aldrig have seet et kiækkere forsvar og en saa vel underholdt ild af saae faae skibe mod et saa ulige antal fiender. Heller aldrig har noget søeslag varet længer. Folket her ere saa opbragt at der endnu melde sig mange frivillige til at fægte. De Engelske officerer og i sær Parker skulle slet ikke være tilfreds med denne Expidition till Østersøen.

Løverdag. I Nat brændte en af vore forskudte Kanoneer Baade op i Renden. Den blev anstukken af vore egne for ey at falde i fiendens Hænder.

Fire af de 11 inden Bommen liggende Rangskibe have faaet Ordre at hale ud. Den anden Atake vil vorde blodigere end den Første. En Vaaben stilstand er sluttet som der siges til anden Paaskedags Aften. Arket er fuldt og ieg er ikke synderlig oplagt til at skrive i Dag da ieg har tilbragt tre forvirrede Dage med Renden og Drik, og tre nætter næsten uden søvn. Naar Bombardementet begynder har ieg lovet at møde paa Frid. Hospitall for at hielpe at flytte de syge ud till blaae gaard. Ieg tør lee ad dette bombardement. De engelske kunne ikke giøre staden synderlig skade. Her ere frygtelige Landbatterier og alle ere villige at slaaes. Jeg skulle ikke haabe E. Jørgensen ere falden i Engelskmandens Kløer med Matradserne. Han meente nei. Jeg sendte Dem paa lykke og fromme da ieg troede de nu kunde behøve Dem. Hiels alle arendalske Venner og meddeel dem dette brev fra Deres alles forbunden Frankenau.

En lille men sand anekdote som tilgivt. Jeg mødte i aftes een Jydekarl, en Soldat der var kommen i Land fra slaget. Han havde under Armen et afskudte blodigt Been med en Deylig blank støvle paa som han sagde tilhørte hans Lieutenant, han søgte denne paa Hospitalet for at give ham sit Been igien.»

Den engelske flåtestyrken under kommando av admiral Hyde Parker var på 53 skip, derav 20 linjeskip. Viseadmiral Horatio Nelson var nestkommanderende, og det var han som ledet angrepet den 2. april. Nelson angrep med 35 skip, derav 11 linjeskip, som var bestykket med 1192 kanoner og bemannet med 8885 mann. Den danske forsvarsstyrken besto i første linje av såkalte blokkskip, dvs. nedriggede skipsskrog som var oppankret på Københavns red, et par linjeskip, noen mindre fartøyer og flytebatterier. De var bestykket med 630 kanoner og bemannet med 5063 mann. I tillegg kom landbatteriene.

Sjømilitært sett var slaget ingen seier for Nelson. Men hans tilbud om våpenstillstand ledsaget av visse trusler, som egentlig var en krigslist, førte til at han oppnådde hensikten med angrepet, nemlig å tvinge Danmark-Norge ut av nøytralitetsforbundet med Sverige og Russland.


Referanser til KUBENs samlinger
Arkiv: PA-1435, personaliasamlingen, L0132.



Emneord:

Etter 1800,
Arkiv,
,
Krig,
Kyststrøk,
Europa


DOKTOREN: Rasmus Frankenau (1767–1814). Det nationalhistoriske Museum på Fredriksborg (Foto: Poul Bech 1962, kopi i AAA)


Nytt om gammelt. Artikkelserie.
Nytt om gammelt. Artikkelserie fra KUBEN, Aust-Agder museum og arkiv. Publisert i Agderposten 1983-2004.